You are currently viewing Danskerne ser lyst på (trænings)fremtiden

Efter næsten 8 ugers nedlukning, kan danskerne endelig dyrke (indendørs) motion. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan danskernes motionsvaner har ændret sig under Corona-pandemien (læs mere om det her). Og nu kan jeg så berette om en undersøgelse lavet af Idan, der viser, at danskerne faktisk forventer at komme godt igang med at dyrke motion igen.

Og det er godt for samfundet.

Kun 10% forventer at dyrke mindre motion

Idans undersøgelse viser, at hele 89% af de adspurgte forventede at dyrke samme mængde eller mere motion, når coronanedlukningen ville slutte – altså nu. 10% svarede, at de ville dyrke mindre motion – det er faktisk virkelig godt.

Samtidig har nedlukningen af indendørs aktiviteter medført, at danskerne har kigget andre veje, når det kommer til at træne og holde sig sunde.

Over en femtedel vil være aktive på nye måder

Fordi indendørs idræt har været lukket helt ned, stod det rimelig hurtigt klart, at vi måtte tænke ud af boksen for at få trænet – i hvert fald, hvis du, som jeg, var vant til at dyrke styrketræning.

Mange danskere har købt udstyr til hjemmetræning, og forhandlere af fitness- og træningsudstyr har haft kronede dage under corona. Andre har trænet i det fri og måske endda skiftet aktivitet for at kunne holde sig aktive.

Af Idans adspurgte svarede 22%, at de forventede at være aktive på andre måder efter nedlukningen end inden. Samme mængde (det betyder ikke nødvendigvis de samme personer) forventer at benytte hjemmetræning i højere grad end før – måske for at undgå potentiel smitte.

Hjemmetræning hitter

Det peger helt klart i retning af, at hjemmetræning hitter. Og det er glædeligt, at danskerne har fået øjnene op for at træne derhjemme – fordi tid ofte er en barriere for at få trænet. Med hjemmetræning bliver det lige pludselig meget hurtigere at få trænet, fordi transport og omklædning er overstået på få minutter.

Flere angiver i undersøgelsen, at de vil dyrke hjemmetræning uden instruktion.Det går ofte rigtig fint, men jeg håber selvfølgelig, at de, der træner derhjemme, enten er gode til at udføre øvelserne eller vælger at få hjælp til instruktion – enten gennem videoer eller fra en personlig træner – enten fysisk 1-til-1 træning eller gennem online vejledning, hvor du kan få hjælp til din teknik. Den største hindring for fremskridt, er skader.

Større krav til digitale løsninger

Hvis der er en ting, corona-pandemien har vist os her i Performance Gym, er det, at vores fokus på at tilbyde både traditionel 1-til-1 personlig træning og online forløb (læs mere om det her), er det rigtige. Du har andre behov end din nabo, og derfor er vi tilstede der, hvor det efterspørges. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan hjælpe så mange som muligt med at undgå skader og blive sundere.

Og kom så afsted til træning – nu er det endelig muligt!

Skriv et svar