Overvægt øger muligvis risikoen for depression hos børn og unge

Tidligere har det været uklart, hvorvidt overvægt øgede risikoen for depression hos børn og unge, da forskere fandt frem til forskellige konklusioner. Men et nyt systematisk review og metaanalyse peger på, at overvægtige børn og unge havde større risiko for at udvikle en depression eller depressionslignende tilstand, når man sammenligner med normalvægtige børn og unge.

Hvad er der blevet undersøgt?

11 studier med mere end 69.000 personer udgjorde det systematiske review. Alle studier undersøgte depressionstilstande eller depressionslignende tilstande hos børn og unge.

Blandt de overvægtige børn var udbredelsen af klinisk depression mellem 1.7% og 26.7%, mens udbredelsen blandt de svært overvægtige var mellem 4-16.9%.

I studierne, hvor der blev undersøgt depressionslignende tilstande, lå dette tal mellem 10.1%-26.7% for de overvægtige børn og unge og mellem 9-16.9% hos de svært overvægtige.

Sammenligner man de tal med normalvægtige børn og unge, viste det sig, at de overvægtige og svært overvægtige børn var i større risiko for at udvikle depression eller depressionslignende tilstande.

Men hvorfor er det vigtigt?

Depression har stor negativ indflydelse på den generelle sundhed hos mennesket. Samtidig ved vi alle sammen godt, at det er langt nemmere at forebygge end at helbrede. Også når det kommer til depression.

Så derfor; når du nu ved, at overvægtige børn og unge er i risikogruppen, når det kommer til at udvikle en depression, bør du være opmærksom på dit barns generelle sundhed. Især den fysiske fremtoning. Hvis vi som forældre kan være med til at sørge for, vores børn ikke bliver overvægtige, har vi gjort dem en kæmpe tjeneste i fremtiden. Også selvom det nogle gange betyder, vi må træffe de lidt mere kedelige valg for vores børn.

Tagget , , , , , , , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *