You are currently viewing Stresset? Mediter!

For mange virker meditation som noget gøgl. Især travle mennesker opfatter det ofte som tidsspilde.

Men lige netop travle personer, som de fleste af os i virkeligheden er, vil med al sandsynlighed have stor gavn af daglig meditation.

I dette indlæg går jeg ikke i dybden med teknikkerne, men fortæller i stedet om, hvad meditation rent faktisk kan gøre for dig – hvis du giver det et forsøg.

Hjælper mod stort set alt

Duhører det sikkert hele tiden: Meditation reducerer stress. Det er et skidegodt salgsargument, fordi det er svært at modvise.

Men det er primært fordi det passer.

Forskning viser, at meditation kan hjælpe med mod væld af psykiske sygdomme/lidelser/tilstande, heriblandt stress, depression, angst, smerte og kan derudover hjælpe med at forstærke din hukommelse og effektivitet. Alt dette ved blot at “slappe af”. Ret imponerende.

Ud over ovenstående hjælper meditation også med at reducere dit blodtryk (som ofte er højt i kronisk stressede personer), sænke hjertefrekvensen og reducere dine kortisolniveauer (lidt firkantet sagt: Reducere stress).

Døjer du med en reduceret forbrænding eller problemer med at udskille melatonin (søvnhormon – uden det sover du dårligere), hjælper meditation også her.

Det hjælper mod forhøjet kolesterol og kan øge din tolerance over for træning. Det betyder, at du kan træne hårdere og/eller længere – bare ved at meditere. Og når du kan træne hårdere/længere, får du også bedre resultater og føler dig mindre ødelagt efter træning.

Hvil dit sind

Hvis der er en ting, de fleste af os er dårlige til, så er det at slappe af. Og nej, det er ikke afslapning at sidde med mobilen i hånden. Du slapper måske fysisk af, men dit sind får ikke mulighed for at slappe af, fordi tiden med mobilen oftest er fragmenteret og konstant omskiftende (Instagram er konstant nye billeder/videoer, Facebook er det samme, nyhederne opdateres konstant og generelt ændres alt med få sekunders mellemrum).

Meditation er din mulighed for at give dit sind en pause fra alt.

Meditation virker blandt andet ved at du slapper af. Start dig med at sætte dig ned (ikke i sofaen), luk øjnene og sænk skuldrene. Alene det virker afslappende på de fleste. Lad dine tanker flyde igennem dig i stedet for at gribe dem og arbejde videre med dem. Lad dem komme og gå. På den måde giver du dit sind en velfortjent pause. Du tænker måske, at det ikke er meditation, men det er en begyndelse. Efterfølgende kan du finde et væld af teknikker til at arbejde videre med det.

Jeg anbefaler eksempelvis appen Headspace, som er en nem måde at komme igang med meditation.

Meditation: Most bang for your buck

Fordi vi alle er travle, går jeg meget op i, at man får meget “bang for your buck”. Når du træner, skal du vælge øvelser, der giver smæk for skillingen. Når du spiser, er det godt med masser af grøntsager, fordi du “får meget for pengene” (du bliver mæt for få kalorier) og så videre.

Og derfor er meditation så genialt: Du får faktisk vanvittigt meget for pengene – det er jo gratis!

Afsætter du blot nogle få minutter dagligt, kan du faktisk afhjælpe et væld af livsstilssygdomme – de fleste forbundet med at have alt for travlt. Og er du en af de uheldige sjæle, som ikke kan træne af den ene eller anden årsag (træning hjælper også på mange af ovenstående lidelser), så kan du stadigvæk meditere og få gavn af det.

Alle de gavnlige effekter kommer automatisk – ligesom ved træning, hvor musklen bliver stærkere automatisk som følge af træningen. Det samme sker i meditation. Du skal ikke tvinge noget igang – det sker bare.

This is a free meal – so do it!

Jeg plejer at sige, at “there’s no such thing as a free meal”, men det passer så tydeligvis ikke, når det kommer til meditation.

Sluk for fjernsynet i ti minutter, før du går i seng. Sæt dig i en stol, luk øjnene, sænk skuldrene og slap af. It’s that simple.

Ovenstående indlæg og retningslinjer kan være dit udgangspunkt, men det kræver øvelse at mestre meditation. Start i det små – du gør dig selv en kæmpe tjeneste, hvis du trækker stikket og får slappet af/mediteret (uden at sove) dagligt.

Skriv et svar