Mentorship – Christian Windfeld

1: Fortæl om dig selv. Hvorfor opsøgte du hjælp i Performance Gym PT og Casper Jespersen?
Jeg er 28 år og bor til daglig i Støvring og studerer Ernæring og Sundhed, samt arbejder som selvstændig personlig træner i Aalborg. Derudover har jeg en baggrund i Forsvaret hvor jeg har været i 8 år, bl.a i Flyvevåbnet og ved Hærens Militærpoliti.

Jeg kendte Casper fra tiden på personlig træner uddannelsen hvor Casper var underviser. Da jeg var færdig med uddannelsen deltog jeg i et seminar for at få større indblik i den forretningsmæssige del ved personlig træning. På baggrund af dette startede jeg derfor et 2-årigt mentorforløb hos Casper, med det formål at få hjælp til at komme i gang med mit selvstændige virke, og for at have en med høj faglighed at sparre med, især på træningsfronten.



2: Fortæl om arbejdet med din forretning?
Lige pt arbejder jeg ved siden af studiet som selvstændig personlig træner i Aalborg. Jeg arbejder primært med varige livstilsændringer, samt specialdesignede forløb til personer som ønsker at træne op til en af Forsvaret. Ved siden af studiet har jeg pt. 8-10 timer på gulvet, samt tid derudover til planlægning af træning og kost.

Min primære målgruppe er mænd i alderen 18-55 år, som ønsker at opnå et varigt vægttab, men her i opstartsfasen arbejder jeg med begge køn i ovennævnte aldersgruppe.

Jeg har været selvstændig i lidt over 2 år.

Jeg har undervejs, for at dygtiggøre mig yderligere taget flere kurser, for at kunne udbyde det bedst mulige forløb for mine klienter.

 


3: Vi har arbejdet med forskellige faser, herunder en periode hvor du skulle ned i en lav fedt% – Hvordan var det?
Perioden hvor jeg skulle ned i fedt% var på mange måde udfordrende, men samtidig også sjov at være igennem. Hele idéen med at selv gå igennem et vægttabsforløb lå i at jeg er af den overbevisning om at jeg ikke vil udsætte nogle af mine klienter for noget som jeg ikke selv vil gøre eller har gjort. Derved kan jeg bedre sætte mig ind i både de fysiske og mentale faser man går igennem for at opnå et vægttab. Jeg opnået selv et vægttab på ca. 25kg og gik fra en startvægt på 105- 80kg på ca. 6 mdr. Derved var det ikke nogle hurtig ”kur” men en lang proces som var lige så lærerig på mig selv som den var udfordrende.

4: I perioden efter har vi arbejdet med relativ styrke – Hvordan har resultaterne været i denne periode?
Resultaterne efter vægttabsperioden var kun været opadgående. Vægten er steget lidt og ligger pt på et niveau som jeg ønsker skal være stabilt, så nu ligger fokus på at holde vægten samt opbygge styrke og muskelmasse, som bibehold en lavere fedt%.

Fokus har ligget på at blive bedre i de store øvelser, som squat, dødløft og bænkpres, hvor jeg i alle øvelser har opnået en markant fremgang.

Ved start var 1RM i squat 110kg og ligger pt på 125kg

Ved start var 1RM i bænkpress 95kg og ligger pt på 107,5kg

Ved start var 1RM i dødløft på 135kg og ligger pt på 160kg

Så der arbejdes hårdt i denne periode, for at vedligeholde vægt og fedt% samt bygge mere styrke på.

5: Hvor er du i dit liv dagen i dag? Er du igang som personlig træner?
I dag studerer jeg fortsat Ernæring og Sundhed i Aarhus og arbejder ved siden af som personlig træner i Aalborg. Min motivation for at arbejde med personlig træning er kun blevet større efter dette mentorforløb og jeg glæder mig og føler mig fuldt rustet til at stå på egne ben i branchen. Jeg har fået skabt et godt netværk, som jeg fagligt sparre med, og min nysgerrighed for at dygtiggøre mig endnu mere, samt søge endnu mere dybdegående viden er kun blevet større.

Tagget , , , , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *