You are currently viewing Morten Sejer Thomsen – Online klient

Morten henvendte sig til mig med et ønske om fedttab og øgning af styrke ifht. hans badminton. Du kan læse om hans fremgang og oplevelse med samarbejdet herunder – Et online forløb er ikke blot en template, men et personligt tilpasset forløb for såvel træning, kost, livsstil og anbefaling af kosttilskud.

“Jeg kom til Casper, da jeg som følge af mange års badminton, med tilhørende operationer i menisk og for hoftedysplasi, oplevede en meget stor styrke og størrelsesforskel mellem min højre og venstre side. Jeg har altid spist rimelig sundt og varieret, men som så mange andre, kan jeg godt lide kage og til tider i lidt for store mængder. Derfor kontaktede jeg også Casper i håbet om at få mere styr på kosten, så jeg kunne komme i en endnu bedre form.

Træningen har bestået af 4 ugentlige styrketræninger kombineret med to gange badmintontræning. Min kost var delt op, så jeg på træningsdage måtte få ris/pasta/rygbrød, mens jeg på ikke træningsdage skulle holde mig til LCHF, en kombination jeg under forløbet er blevet rigtig glad for. Den første uges tid var lidt vanskelig, da jeg skulle spise en større mængde mad, end jeg var vant til, men efter de første par uger gik det forholdsvis nemt.

Fra start af har Casper været en stor hjælp og god støtte. Hver mandag skal alle online klienter give en update, og dem som kender mig, ved jeg rimelig detaljeorienteret og kan lide at forklare ting i detaljer, hvorfor Casper til tider har modtaget mindre romaner, som han alle har taget positiv imod, og kommet med opmuntrende kommentarer og uddybende spørgsmål til.

I løbet af vores forløb er der kommet mere styr på kosten, og jeg har fået mange redskaber, som jeg helt sikkert vil bruge efter forløbet. Foruden at der er kommet styr på kosten, fedtprocenten er blevet markant lavere, og styrkeforskellene er blevet udlignet, så er jeg også blevet stærkere, hvilket absolut må ses som en sidegevinst ved forløbet.”

Skriv et svar